5 tips til mere kreatid

Nogle gange, når jeg læser sådan nogle tipslister her, så tænker jeg “øøh ja, hvem gør ikke det?”, når der  bliver fremhævet ret åbenlyse ting; ex “drik vand i stedet for sodavand” for at tabe dig osv. Men nogle gange kan det jo, selvom man godt ved det, være meget godt lige at få en reminder om det også. Og da rigtig mange tit spørger mig, hvordan jeg har tid til fx at strikke så meget som jeg gør, så tænker jeg, at jeg måske nu skal lave en åbenlys liste:-P

For det første vil jeg dog sige – der kan godt gå lange perioder, hvor jeg ikke rører pindene særlig meget, og hvor der slet ikke hopper noget som helst færdigstrikket af dem, hvor jeg ikke bager noget som helst, eller hvor alle forsøg på at tegne bare bliver til en krusedulle og en lur bagefter. Jeg har tit perioder, hvor jeg er ramt af rigtig meget kreativ energi – hvor ideer nærmest står i kø, og jeg kan sidde længe oppe og fortsætte og tage fat i det som det første næste morgen igen, og så kan der derefter følge et totalt dødvande rent kreativt. Det er særligt efter meget intense perioder – fx efter jeg er blevet færdig med en bog (ja, sådan kan jeg jo formulere det nu, når der er 2 på CV’et) eller en større opgave for andre. Så skal jeg lige restituere, inden hovedet er klar til pindene igen.

Når det så er sagt, så er det ikke nødvendigvis i perioder med mine mest kreative åbenbaringer, at jeg er mest produktiv også – nogle gange tværtimod. Nogle gange står ideerne så meget i kø, at de nærmest snubler over hinanden på vej ud, og ingen af dem når så at blive færdige. Lige nøjagtig den del er jeg dog blevet meget bedre til at tackle, og det er en af de store lektier, jeg har lært ved at skrive et par bøger og lave store opgaver for andre også. At arbejde konstruktivt med kreativiteten, så der i sidste ende også kommer et slutprodukt, som jeg kan dele med andre. I virkeligheden tror jeg ikke nødvendigvis, at det er den bedste måde at være kreativ på – tværtimod er det også rigtig godt nogle gange bare at gå amok i farver og produkter og lege med det, uden at det nødvendigvis bliver til “noget”. Men når man, som jeg, har gjort sin kreativitet til en delvis levevej, så er man nødt til at lære at bruge den mere fokuseret.

Jeg har som bekendt et fuldtidsjob, et hus og tre unger oveni min egen lille biks. Derfor kan jeg sagtens forstå, at det undrer mange, at jeg har tid til at gøre det, jeg gør, og at jeg ikke bare vælter om på sofaen, når kl. slår 20.00 og ungerne sover. Der er 2 sandheder til den del: For det føste, så gør jeg det, der giver MIG energi. Og hvad der giver mig energi, giver jo ikke nødvendigvis andre det samme. Jeg slapper af med strikkepindene, og en ny ide kan nærmest føles som fysisk kløe, hvis den ikke får lov at komme ud. Samtidig så vælter jeg dog også ret ofte om på sofaen – men jeg har jo bare strikkepindene i hånden imens. Derudover er der også en masse andet, lavpraktisk og kedeligt, forbundet med at have et firma ved siden af. Men alt det finder jeg tid til på dage, hvor jeg afspadserer fra mit faste job, i ferier eller på sene eftermiddage efter fast arbejdstid. Her snakker vi regnskab, kundemøder, fotodage med eksterne osv. Hvis vi tager det med at drive et firma ud af ligningen og leger, at jeg udelukkende strikker, så vil jeg gerne her give 5 tips til mere strikketid. Strikketid handler jo ikke nødvendigvis om, at man skal have en sweater færdig på en uge, nogle gange handler det bare om, at det at være kreativ ofte er noget man “giver til sig selv” – altså tid, hvor man bare er sig selv og så det, man nu har gang i mellem hænderne. Derfor er der heller ikke fokuseret på, hvordan du bliver hurtigst færdig med en cardigan, men derimod på, hvordan du kan få strik til at fylde i din hverdag, så du hver eneste dag føler, at du lige har “checket ind” i den kreative hjernehalvdel.

1: “Gå” til strik. Denne her kan du nok ikke hive op ad hatten overfor din partner hver dag, men måske en gang om ugen eller om måneden for lidt intens 1:1 med strikketøjet. Det er nemmere at have en hobby man “skal” – man skal til fodbold, volley, cykling eller skak, og pointen er, at det ligger på et fast tidspunkt hver uge og det er ude af huset. Øv dig derfor i at tage ud af huset, når du skal have 1 times uforstyrret strikketid – så kan et hold unger eller en opvask ikke pludselig overfalde dig. Ja, det er måske nemmere sagt end gjort at sige “nu SKAL jeg på cafe og strikke”, og det virker måske ikke lige så legitimt som at sige “nu skal jeg til spinning”, men i teorien er det fuldstændig det samme. Hvis du føler dig som den vildeste familie-afhopper, så sørg for at skulle mødes med nogen – en strikkeklub er selvfølgelig oplagt, men ellers bare en veninde. Så har du også et godt argument for, hvorfor du altså ikke bare lige kan rykke det en halv time, til den yngste har fået tør ble eller de ældste sover.

2: When I’m sitting I’m knitting. Gør det til en vane at have dit strikketøj med og hive dit strikketøj frem altid. Ja, det virker måske grænseoverskridende første gang, du sidder med en halvfærdig sweater i skødet til et forældremøde, men det er bare et spørgsmål om vane. Jeg er sådan en, der får forvildet mig ind i forældrebestyrelser og andet mødesjov altid, og derfor har jeg en del tid, hvor jeg sidder, men hvor mine hænder jo ligeså godt lige kunne strikke et ærme i stedet for at lave kruseduller på en blok (ja, det er mig, og nej, det er ikke fordi jeg er ukoncentreret, jeg har bare svært ved at høre i længere tid, hvis ikke mine hænder laver noget).

3: Vær monogam, men ha’ en elsker. Jeg har tidligere snakket om, at jeg er monogam strikker. Og det passer også; jeg har kun gang i 1 projekt ad gangen, for på den måde er jeg mest produktiv – igen jf. snakken øverst om, at det jo ikke længere kun er for sjov, jeg strikker. Som jeg beskriver i punkt 2, så strikker jeg HELE tiden; i sofaen om aftenen, mens jeg venter på at vandet koger til teen, mens aftensmaden simrer osv. Der er det ikke altid praktisk at være trofast monogam strikker, for nogle gange har man jo noget mere detaljeret, man skal lave, og det kan man ikke nødvendigvis koncentrere sig om, samtidig med at man forsøger at spille Matador med afkommet. Derfor er det godt altid at have et lille nemt projekt også: Personligt gider jeg ikke strikke klude, men det kunne også bare være et simpelt ærme eller lign. – noget hvor hjernen slås fra, og du bare kan strikke og føre en nogenlunde fornuftig samtale imens. Og ellers så ER klude jo oplagte. Pointen er, at selvom du så kun når 2,5 minuts strikketid den dag, så nåede du da dét – og pludselig ligger der en færdig klud ved siden af elkedlen.

4: Ryd op i dit garn. Nogle gange kan ens kreativitet godt drukne i alt det, man har, men som man ikke kan overskue, eller som man ikke synes, man kan nå. Når jeg sidder og spidser alle ungernes farveblyanter, og de til sidst står om en lille farvebombe i deres glas, så får jeg altid lyst til at tegne. Lige sådan når jeg rydder op i mit garn. Så får jeg lige sagt hej til det hele, og bliver glad over at jeg har det og glæder mig til, at det skal bruges. Det kan godt være, at jeg ikke får strikket noget af det, men det er en god lille reminder om, hvad der er en af de ting, jeg virkelig holder af ved at strikke: garnet. Og bare det at have været i kontakt med min “passion” på den måde, gør at jeg føler, at jeg har været kreativ den dag.

5: Læg en plan. Forventningens glæde er som bekendt den største. Og ofte når vi ikke halvdelen af de projekter, vi godt kunne tænke sig. Men det betyder ikke, at det at have planen var tabt. Som et skabende væsen i en digital verden, så er mit råd til dig, at du skal gribe blok og pen. Jaja, man kan have pinterestboards, ravelry-oversigter, wunderlists og digitale kalendre, men det stimulerer ikke det taktile behov for at have noget fysisk mellem hænderne. Find en lækker notesbog – personligt er jeg fan af dem fra Leuchtturm1917, som er dyre men det hele værd – og lav så din lille strikkescrapbog/plan dér. Fyld den ud med tegninger, drømme, farvekombinationer, strikkeprøver osv. Det handler ikke om, at den skal være flot, men om at den skal rumme alle de ting, der fylder i hovedet, og som ikke nødvendigvis har tid til at komme ud i færdig form. Hvis du først kommer igang med sådan en, så går du fra at være “en, der strikker” til at være “strikker” – strik er jo en livsstil, men det ved du selvfølgelig allerede, hvor garn og pinde fylder i hovedet, selv når du ikke har det mellem hænderne. I den bog kan du skrive alle de ting, som rammer dig i løbet af dagen og bare det at have bogen vil med garanti få dig til at føle, at du får lidt kreatid foræret, hver gang du tilfører en ide eller når du bare sidder og bladrer igennem og glæder dig til alle de ting, du skal lave med to pinde og en snor.

Lydbogsanbefalinger: Krimi

Vi har solgt vores ene bil. Ja, når jeg skriver det sådan, så kan I jo nok fornemme, at vi havde to biler indtil for et par måneder siden. Det betyder, at jeg nu tager toget til og fra arbejde. Og det passer mig ganske fint. Vi bor i Holbæk, der ligger en times tid fra København, hvor jeg arbejder. En time, der i bil hurtigt blev til halvanden og nogle gange to timer i tæt myldretid, trafikulykker og frostvejr på motorvejen. Dødssygt, for at sige det lige ud. Det må jeg gerne sige nu, for nu er jeg “ude på den anden side” – inden vi solgte bilen, havde jeg en aftale med mig selv om, at det der med at pendle, det måtte ikke blive en sur tjans, og det har jeg holdt fast i. Så snart jeg begyndte at brokke mig over trafikken, havde jeg tabt, for det var og er nu engang et vilkår, når man bor 70 km fra sit arbejde.

Så nu er bilen skiftet ud med toget i stedet, og ja – det er altså bare meget mere afslappende at lade sig tranportere i stedet for at sidde med foden på koblingen hele tiden. Jovist – nogle gange er toget forsinket, aflyst og det er vådt og koldt, men togtid er jo ikke kun manglende koblingsknæ, det er også mere strikketid! Og hvilken åbenbaring at have flere “frie” timer til mit strik hver eneste dag. Jojo, indtil videre er det ikke blevet til så meget strik, da jeg har brugt tiden i toget på at få arbejdet mig igennem mails og småtterads, inden jeg tikker ind på kontoret – hvilket altså også kan noget! – men muligheden er der, og derfor har jeg selvfølgelig mit strik med i tasken. Derudover er der jo god tid til at høre podcast, lydbøger osv. I bilen hørte jeg altid radio, og det kan jeg sådan set også godt lide, men der er mere tid til fordybelse i en god fortælling i toget. Med andre ord – Fedt! Derfor har jeg lavet en liste over de lydbøger, jeg har hørt de sidste par måneder. De er alle at finde på Storytel (jeg er ikke sponsoreret, det er bare der jeg har abonnement lige nu).

Når det kommer til lydbøger, er der jo flere ting at tage højde for: En ting er selve historien, men derudover er der også oplæseren, som altså har en kæmpe rolle, når det kommer til lydbøger – derfor får de også lige et ord med på vejen. Jeg kan ligeså godt afsløre først som sidst, at jeg er en krimi-kvinde: En god krimi, så er jeg glad. 😛 Derfor deler jeg her de senest aflyttede krimioplevelser med jer i vilkårlig rækkefølge   , så kan I jo lade jer inspirere eller gå udenom:

Kastanjemanden af Søren Sveistrup: Her har forfatteren til vores allesammens “Forbrydelsen” (I ved, den der med sweateren) begået sin første bog. Det er tydeligt, at vi har med en manuskriptforfatter at gøre her – og det er bestemt meget positivt: Der er knald på fra side 1 og alle kapitler er korte og alle med fremdrift – man kan ikke undgå at blive meget underholdt, hvis man er vild med den såkaldte “nordic noir”-genre. Ikke en krimi, du gennemskuer fra førte side – men en intens og spændende en af slagsen.  Når det kommer til oplæseren, så er han virkelig god – Martin Greis-Rosenthal; Behagelig stemme og tempo og virker sikker i det danske sprog. Jeg hører netop nu Bjerget af Luca D’Andrea, også oplæst af netop ham, og der gør han det også godt.

Kvinden i vinduet (The Woman in the window) af A.J. Finn: En meget hypet bog sidste år – lidt ligesom Kvinden i toget der var på alles læseliste tilbage i 2015. Det er ikke den samme forfatter, men åbenbart kunne forfatter eller forlag ikke finde på en mere opfindsom titel end en, der næsten matcher. Jeg kan forstå at forfatteren selv er tidligere redaktør og der er bestemt styr på genren, referencer til populærlitteratur og film osv. Jeg vil sige, ja, den var underholdende, meeeen også en smule forudsigelig. Måske det bare er mig, der er skadet af at have læst alt for meget i den genre, så jeg hurtigt lurer “who did it” og hvordan det hænger sammen, men i forhold til det postyr, der har været omkring bogen, så var jeg ikke helt blæst bagover. Bogen er ved at blive filmatiseret med altid skønne Amy Adams i hovedrollen – umiddelbart lidt samme rolle, som hun har i Sharp Objects, men der var hun selvfølgelig også god. I forhold til oplæseren er jeg dog ikke fan, og det kan også være, at det er derfor, jeg ikke blev suget helt ind i fortællingen – det har altså bare en ret stor betydning. Et no go for mig med oplæsere er, når de laver stemmer til de forskellige karakterer – og det gør oplæseren her. Det er mildest talt irriterende. Derudover var der simpelthen for mange ord, som blev udtalt forkert – og ja, det er sgu nok bare mig, der er totalt emsig, men det handler ikke så meget om, hvorvidt det er korrekt udtalt eller ej, men om at man bliver revet ud af fortællingen, når et ord bliver udtalt helt forkert, og man skal rode bagerst i sin hjerne for at finde ud af, hvad der mon har stået på de oplæste linjer. Så mit råd, hvis du vil give dig i kast med den bestemt underholdende Kvinden i vinduet, er at læse den selv, hvis du kan komme til det.

Dødelig løgn (The Liar’s girl) af Catherine Ryan Howard: Denne krimi blev anbefalet til mig af “Storytel”, og bortset fra den helt forfærdelige danske titel, der lyder som et miks mellem et Barnaby-afsnit og en Agatha Christie-roman, så var den egentlig overraskende god. Ikke sådan blæst bagover-god, men god underholdning; stramt konstrueret, anderledes persongalleri – i stedet for at en kriminalkommisær eller en dødsforagtende journalist er hovedpersonen, følger vi her i stedet den dømte morders tidligere kæreste. Ikke mindst med en behagelig oplæser, der – meget vigtigt – ikke gør det store væsen af sig. Jeg forsøgte efterfølgende at høre Catherine Ryan Howards anden roman, men kunne ikke rigtig blive indfanget ordenligt, men den har nu fået ok anmeldelser, så det kan være at jeg giver den et skud mere on a rainy day.

Nora Sand-trilogien af Lone Theils: Lone Theils er sej. Det synes jeg, fordi jeg har hørt hendes meget begavede og interessante podcast på P1 “87 sekunder”, hvor hun researcher for åben mikrofon. Det er et interessant indblik i det at skrive en kriminalroman. Denne gang gav jeg dog i kast med hendes indtil videre tre bøger om London-korrespondenten Nora Sand: Pigerne fra Englandsbåden, Den blå digters kone og Heksedrengen.  Hvis de tre bøger skal rangeres, så er nummer 1 bedst, nummer 2 på andenpladsen og nummer 3 på sidstepladsen. Så nemt er det. Pigerne fra Englandsbåden er en klassisk krimi, med en gåde der skal løses og en bindegal morder. Underholdende og spændende til det sidste, selvom man godt ved, hvem morderen er. Lone Theils skriver virkelig godt – uden for meget udenomssnak får hun præsenteret karakterer og hændelser troværdigt og fængende. Men jeg synes i de to næste bøger, at der sagtens kunne have været skrevet 100 sider mere, der kunne etablere bogens univers og sandsynliggøre omstændighederne. Der er simpelthen ikke nok om selve baggrunden, motivationen for de hændelser der sker – man når ikke at blive opslugt, før det er forbi. Særligt i den sidste Heksedrengen, der omhandler bortførslen af en russisk oligarks søn og en kult fra Nigeria, ville jeg gerne have etableret særligt den Nigerianske del meget mere – man nåede simpelthen ikke at “tro” nok på de okkulte motiver. Okkulte motiver, der i sidste ende ikke rigtig havde noget at gøre med den egentlige forbrydelse, men endte med at blive et sidespor og derfor er titlen egentlig også ret misvisende. Hvilket er virkelig ærgerligt, da jeg eeeelsker lige præcis mikset af okkult og krimi, så potentialet var der, men blev ikke forløst. Den sidstnævnte bog er også noget kortere end de to foregående, så jeg tro simpelthen bare, at der har været en alt for skrap redaktionsproces igang. Alt andet lige er de dog værd at høre (eller læse) allesammen – underholdende og lige til. Oplæseren derimod skal man virkelig have fidus til. Jeg ved, at hun har indlæst rigtig mange bøger, men nogen burde simpelthen stoppe hende i at lave dialekter og accenter til alle karakterer – det er ekstremt forstyrrende – nogle gange måske også racistisk – og ikke mindst dobbeltkonfekt at oplæse noget på drævende nordjysk eller med tyk russisk accent, når der bagefter står “sagde xx på nordjysk/med russisk dialekt”. Det er et eksempel på, hvordan man som fortæller kan ende med at forstyrre en historie rigtig meget, og lidt ligesom Kvinden i vinduets-oplæser, så bliver man konstant revet ud af fortællingen, fordi man skal forholde sig til en ny stemme eller accent. Pigerne fra Englandsbåden ville få en 4 ud af 5 hos mig, men som samlet serie er vi nok omkring 3.

Hvilke gode lydbøger vil du anbefale?

Ugeplan – det bedste du kan gøre for dig selv i 2019

Herhjemme har vi 3 børn i alderen 3-8 år. Derudover er vi to voksne, begge med et fuldtidsjob, den ene af os endda så skør, at der også er et firma og en masse pendling oveni. Det er mig, der er den skøre.

Jeg delte i dag et opslag på Instagram (@vaskavullaknit), hvor jeg viste vores ugeplan. Ja, det er jo altså på ingen måde raketvidenskab, men det er nu engang sådan, at hvis man sætter sig og skriver noget ned – med sin hånd og en pen, ikke digitalt – ja, så husker man det bedre. Og det er derfor det, vi gør. Skriver ned. Hver søndag sætter vi os og skriver alt ind i ugeplanen, samtidig med at vi tjekker skoleintra og lægger madplan osv. Det hele skrives så over på ugeplanen, som jeg jo viste på Instagram, og derefter er der en langt større chance for, at vi husker det. Chance, ikke garanti.

Vi må erkende, at de uger, vi ikke skriver ned, er der alt for mange ting, der glipper – lige fra turtasker til frisørtider. Ja, kald os bare glemsomme, men jeg tror egentlig at rigtig mange “almindelige” familier med en håndfuld børn i forskellige institutioner, fritidsaktiviteter og jobs osv. har det på samme måde. Vi har valgt at gøre noget ved det og det letter en hel del 🙂 Mest fordi det er den værste følelse i verden at blive ramt af den der “var det i dag?!!”-fornemmelse, når man står i garderoben i skolen.

Flere af jer skrev og spurgte, om jeg ikke ville lave en downloadbar udgave af vores plan, og det vil jeg supergerne- Det var samtidig et incitament til at få lavet en anden end den håndskrevne version, vi selv laver hver uge.

Kalenderen ser således ud – klik på den for at downloade den printbare version:

Man starter med at udfylde uge, dato og måned. Herunder har jeg lavet et felt der hedder “hvor?”. Det er egentlig et lidt for sjov-felt, men det er fordi jeg altid selv skriver under, hvor den ugeplan nu gælder henne – alt efter humør er “hvor” så “verdens bedste familie”, “det vanvittige hamsterhjul”, “den mest røvsyge uge”, “det store cirkus” osv. – Så for man lige tjekket ind på tingenes tilstand og sat en titel på galskaben 😉

Derudover giver den sig selv, tænker jeg 🙂 Dagene er jo som de er. Aktiviteter er de ting der, ofte, går igen, og som omhandler børnene som oftest: Herhjemme er det fx idræt, trommer for den mellemste, turdag for den yngste, bibliotekstime for begge drenge i skolen eller eventuelle hente/bringe-info. Under HUSK er det mere sådan noget “bilen på værksted”, “Ring til forsikring”-agtige ting. Altså ting man skal have gjort i løbet af den dag. Under “mad”, ja der skriver vi madplan. Som oftest er madplanen ikke så afhængig af dage herhjemme, så de kan bytte plads undervejs i ugen, og vi skriver og køber altid kun ind til 4 retter. Det skyldes at der oftest er en dag, der alligevel ender med rugbrød eller med at spise hos bedsteforældrene eller lignende. Slutteligt er der en “andet i ugen” – her skriver vi noget, der skal nås i løbet af ugen – på en måde lidt det samme som “HUSK”, men måske med lidt løsere bagkant: “Køb gave til fødselsdag”, “Gem mælkekartoner til billedekunst”-agtig info…

Så ja, det er altså sådan, vi udfylder vores ugeplan… Det er en kæmpe befrielse for os, når det kører. Især fordi ekstrainfo fra fx børnehave og skole ofte kun rammer den af os, der henter, og vores planlægningssøndage er derfor en meget god stund til lige at få opsummeret, hvad der er kommet ind af info i løbet af ugen (hvis nogen fra skolen eller BH læser med nu, er de ved at grine deres røv i laser… Hilsen dem der altid glemmer bleer)..

Nuvel – gør det! Man føler sig altid 10 skridt foran, når den er udfyldt.

Ud og hjem til Sydfrankrig i bil – tips og tricks

Så gik der lige lidt tid, fra jeg lavede et indlæg sidst – vi har holdt ferie, og det har været dejligt, og der har jeg prioriteret ikke at være særligt meget “på”.

Ferien gik til det sydlige Frankrig, hvor vi boede i et lejet hus i Provence sammen med min mands forældre. Vi kørte derned, og i den forbindelse tænkte jeg, at jeg lige ville dele lidt erfaringer fra dette med jer, der måske overvejer, om I tør at begive jer nedover Europa med x-antal unger på bagsædet.

Der er fordele og ulemper ved at vælge bilen som sit transportmiddel frem for fx fly.

Hvad koster det at køre fra Danmark til Sydfrankrig?

Den store åbenlyse fordel er, at det samlet set er billigere at køre, end at flyve, men det er ikke rørende billigt heller – dog bliver det selvfølgelig billigere, hvis du har mange børn at fragte.

Vi har som bekendt 3 børn på 2, 6 og 8 år, og der begynder det at kunne svare sig. På transport til og fra Sydfrankrig har vi brugt omkring 7000 kr. i alt – dette er inklusiv 2 overnatninger på motorvejshotel (1 ud og 1 hjem), benzin, motorvejsafgifter i Frankrig, bro/færge-billetter og forplejning på turen. Skulle vi have fløjet, havde vi været nødt til at leje en bil (en stor en, da der ikke er plads til 3 autostole i en almindelig bil) for at kunne komme fra lufthavnen og de 200 km, der er til huset , vi boede i. Samlet set var det derfor billigere for os at køre.

Man kan sagtens gøre det billigere – man kan vælge at overnatte på (endnu) billigere hoteller; vi gav omkring 1000 kr. pr. overnatning inkl. morgenmad for os alle 5, og vi benyttede både ud og hjem hoteller fra B&B-kæden. Vi overnattede i henholdsvis Göttingen på vej derned og Mannheim på vej hjem. Begge i Tyskland. Man kan jo i stedet vælge at køre igennem og køre om natten også, men det var ikke noget, vi havde lyst til, da vi tænkte, at alle var bedre tjent med en god nattesøvn, og det er hårdt at sidde så længe. Man kan jo vælge billigere motorvejshoteller – dem vi valgte lå inde i byerne, men der findes stadig oldschool “moteller” lige ud til motorvejen; disse er lidt billigere, men der er ikke så mange, som der var engang. Er det varmt i vejret, kan man jo også vælge at tage telt med i bilen og simpelthen booke sig ind på en campingplads i stedet.

Det er klart på overnatningsdelen, at der er store penge at spare – benzinudgifter, bropenge og motorvejsafgifter kan man ikke rigtig stille noget op ved.

Et andet sted, man kan spare er maden. Vi havde mad og snacks med til første del af turen hver vej, men når man kører i 2 hele dage, er det altså svært at lave en madpakke, der er lige så eksotisk på 2. dagen. Derfor er man, medmindre man har en god køletaske, tvunget til at spise på diverse rastepladser mv. på turen. Det er jo ikke der, man skal hente oplevelser til sin gastronomiske mindebog, men det er for det meste til at betale, men man ender alligevel hurtigt med at bruge 1000 kr. på mad hver vej, når alt skal indtages på rastepladser.

Hvor lang tid tager det?

Vi kørte fra vores hus i Holbæk, Vestsjælland, Danmark fredag formiddag klokken 10 og ramte Sydfrankrig lørdag aften kl. 23. Da vi kørte hjem, kørte vi fra Sydfrankrig kl. 9 om morgenen fredag og ramte hjem kl. 21 lørdag. Dvs. vi har brugt 2 hele dage på at fragte os hver vej. Vi havde det dog også sådan, at vi ikke havde travlt, så vi holdt ekstra lange pauser flere steder, så ungerne kunne lege, og så overnattede vi som bekendt også. Hvis du kører igennem uden pauser, så tager det et sted mellem 15-20 timers køretid i alt – alt efter hvor i Danmark, du bor, og hvor meget kø- og vejarbejde, du møder i Tyskland. Vi skulle til Provence, og der er 1800 km derned.

Hvad skal jeg være obs på, når jeg kører til Frankrig?

Man kan jo selvfølgelig bare lade det ske, som det kommer, når man sætter sig bag rattet og sætter gps’en mod Sydeuropa, men her er et par små “tips”:

Det er ikke for sjov det med Tyskland og vejarbejde/kø – der er, på nærmest alle tider af døgnet, vildt mange biler på vejene ned gennem Tyskland. Vi ramte flere køer omkring de store byer; Hamborg, Frankfurt osv. Husk at få tisset dig selv og ungerne af, inden i rammer de store byer 😉 Selvom vi kørte udenfor sæsonen (i starten af september), så var der stadig fuld knald på trafikken, og den kan kun være værre i sommerferie-perioden.

Sørg for at have et betalingskort med chip og have lidt euro-mønter. Ja, chipdillen har ramt landene mod syd, og hvis du ikke har chip på dit kort, kan du ikke betale for at komme på toilettet (i Tyskland skal du betale for alle toiletter) eller bruge deres kaffeautomater på tankstationerne. Der dur kun chipkort eller cold cash. Og nej, det er ikke alle steder at de er særlig hjælpsomme, når du på dit gebrokne skoletysk/fransk forsøger at købe en Snickers og hæve 50 cent oveni, så dit barn kan komme ud på toilettet og deres chip-aflæser ikke virker. Det var en sidehistorie. Vi klarede det, men det er smart lige at have lidt toiletpenge og kaffepenge med kontant også.

Vær opmærksom på, at så snart du kører ind i Frankrig, så er vejene dejligt ryddede for andre trafikanter, men til gengæld er der også væsentligt længere mellem rastepladserne og endnu længere mellem rastepladser hvor du også kan købe mad. I Tyskland er der rastepladser über alles, men i Frankrig kan man sagtens skulle køre 30+ minutter, før man rammer den næste. Igen – det er ikke et problem for de fleste voksne, men hvis man er lille og skal tisse, så er det med andre ord godt at få gjort, når muligheden er der. Til gengæld er der dog den smarte service, at der på skiltene står, hvor langt der er til næste rasteplads. Så kan man lige regne på, om man kan holde sig de næste 53 km. Og så er toiletterne gratis. Men standarden også nogle gange derefter 😉

Som I kan fornemme handler alle tipsne om, hvordan man kan få tisset, og det er jo ikke fordi, jeg hele turen har siddet og funderet over det – det er jo bare en meet lavpraktisk ting, som man skal kunne komme til.

Derudover; Sørg for gode lydbøger, malebøger osv. Selvfølgelig er der også en ipad osv. som mulighed, men vores mellemste bliver meget hurtigt køresyg, og så kan man ikke sidde og se på skærm, og der er lydbøgerne altså guld værd.

Er det de få sparede kroner værd?

Spørgsmålet er så, om det er de 3000 kr. vi måske har sparet på dette hyr værd. Jeg vil sige både og. Det er nemt at pakke i sin bil og sætte sig ind og lade den fragte dig, og selvom det er hårdt at køre 2 hele dage, så var det også hyggeligt og en måde at være sammen på. Man får udover destinationslandet også set Tyskland (eller andre lande, man nu kører igennem) og kan, hvis man har tid og lyst, jo vælge at lave kulturelle pitstops undervejs, hvis der er noget, man gerne vil se. Vi fik mange gode snakke om landene, grænser, landskaber og folk, da vi kørte – tanker, der jo blev sat igang af, at vi kunne se det ændre sig omkring os, og tanker vi ikke ville have haft, hvis man var steget ind i en flyver i 15 grader København og steget ud igen i 30 graders Nice.

Derudover er der jo noget klimanoget med de der flyvemaskiner 😉 Men ser man bort fra den del, så synes jeg stadig, at der er noget hyggeligt ved bilferie, og med det antal børn vi efterhånden har raget til os, så er det nok vores ferieform de næste mange år.