Planlægning af feriestrik

Vi skal på ferie! Lige om lidt sætter vi os ind i bilen, hele mit rodeo, og kører tværs gennem Europa, helt ned til Sydfrankrig.

Jeg glæder mig så uendeligt meget. Jeg har ikke været på “rigtig ferie” (hvad det så end er) i 3 år. Og ja, jeg er med på, at det lyder forkælet, når andre aldrig eller endnu sjældnere kommer på ferie. Men jeg savner bare virkelig at være væk med min familie. Vi har i de sidste knap 2 år ikke set nok til hinanden, da min mand har haft et job, der gjorde, at han var meget væk. Arbejdede eftermiddage og aftener, weekender, ferie, helligdage. Så jeg var meget alene med turbotrioen, og der manglede altså bare en. Både den ekstra voksne, der lige kunne kigge efter ungerne, mens den anden fik kørt med ting på genbrugen eller fik fikset ugens indkøb osv., men især den ekstra voksne, der lige kunne læse en bog, kigge på skoleopgaver og ligge og putte. Der er mange familier, der arbejder sådan, og får det til at fungere, men det kunne mærkes på alle, at de savnede deres far, og det var svært for en familie som vores at finde ud af at arbejde så adskilt. Vi kan bedst lide at ligge i en stor bunke sammen det meste af tiden, og vores børn er af samme grund nogle små flokdyr, der allerhelst vil have, at vi allesammen er hjemme. Sådan har de fleste børn det jo i virkeligheden nok, men mine rødder siger det i hvert fald. Nu er vi samlet igen, og min mand er tilbage i et “almindeligt” 8-16-job, og det er dejligt for os alle. Den knude af, ja lad os kalde en spade for en spade, stress, jeg har haft lige midt i maven det første halvår af 2018, løsnes lidt for lidt. Jeg er stadig ret forvirret i mit hoved. Det er vist mest noget, jeg selv lægger mærke til, men når man normalt har været relativt hurtig i hovedet, så er det mærkeligt at opleve det gå i dvale, som det gjorde i foråret. Nu er der omløb deroppe igen, og jeg glæder mig til at komme på ferie, uden at have “brug for det”, som jeg havde, da jeg gik på sommerferie. Glæder mig til at se Kajsa, den yngste, indtage pool og is og feriestemning. Glæder mig til at se drengene bade og være sammen og længe oppe. Glæder mig til at være fysisk langt væk fra hverdag og vasketøj og “burde”. Det bliver dejligt.

Det største issue er selvfølgelig, hvad skal jeg strikke – både på vejen frem og tilbage; som immervæk byder på mange timer i bil. Men ikke mindst dernede. Der er en masse babyer på vej omkring mig, så de skal jo nok have lidt, men når det er af pindene, så har jeg bestilt garn til en herresweater, så den regner jeg med bliver “Hovedværket” i de godt 10 dage, ferien varer.

Den skal strikkes i Peruvian Highland Wool fra Filcolana– den kvalitet er, ud over at være virkelig dejlig at strikke med og ikke mindst have på, også fantastisk, da den har et kæmpe farvekort. Og det er altså noget, der er værd at tage med, når man som jeg laver opskrifter, der skal kunne strikkes af folk med mange forskellige typer smag. Så jeg bliver altid glad, når en garnkvalitet har mange farver.

Selv har jeg bestilt garnet hjem i brun – Jeg synes brun er en virkelig lækker farve til mænd (især min egen); ikke så hård som sort eller “kedelig” som grå og marine (som jo også er pænt), men sådan lidt luksuslækker. Han har selv nogle ideer til, hvordan han kunne tænke sig, at trøjen skal være, og jeg håber at vi kan finde en fælles vej, hvor han får det han ønsker og jeg samtidig kan lave en opskrift med lækre detaljer. 

Efterårets projekter

Efteråret banker så småt på – og jeg må indrømme, at jeg er begyndt at glæde mig. Jeg er nok også generelt mest til overgangsvejr; den hedebølge, vi har haft i sommeren her har væet dejlig, mens man havde ferie – vi har været på stranden flere gange i år end nogensinde før tror jeg. Det har været skønt og let, men også for varmt at vende tilbage til hverdagen i.

Nu er vejret mere omskifteligt, og det passer mig godt; tid til indendørs sysler, hygge osv. Jaja, mind mig lige om det, når vi skriver februar og udsigten til forår og varme er uendeligt langt væk. Men lige nu; der glæder jeg mig til efteråret rigtig rusker. Ikke mindst fordi min store passion jo om noget er en indendørssyssel; strik egner sig nu engang bedst i en lænestol med en kop kaffe til. Og så er det jo nemt at glæde sig til efterår, når jeg lige om lidt har ferie igen og drager sydpå. Havde jeg ikke haft udsigt til en forsinket sommerferie om under tre uger, ville jeg måske være knap så kæphøj.

Jeg har flere projekter i støbeskeen i forbindelse med dette efterår. For det første kommer der i hvert fald omkring 5 nye opskrifter – alt fra huer til trøjer. Indtil videre er der kun planlagt i str. egostrik, men hvem ved; det kan være at en børneopskrift også sniger sig ind. Opskrifter på indtil videre 2 huer ligger allerede klar og venter på udgivelse, og ellers er der gang i lækre ting hos testere og opstrikkere. Jeg arbejder normalt ikke kollektionspræget, men mere hvad jeg lige nu og her har lyst til. Sådan bliver det også i år, men da der er en del nye opskrifter på vej, kan de nok ikke undgå at have fælles tråde (ha, get it?!).

Efteråret betyder også Knitwork i København. Det er i weekenden 21.-23. september, og der har jeg en stand sammen med Jeanette Bøgelund. Omdrejningspunktet for standen er selvfølgelig vores nye bog LUN, som vi glæder os til at vise frem. Man vil kunne købe bog og se modeller. Derudover vil jeg selvfølgelig have min Ingen strikkedarer-bog med samt en masse løsopskrifter og modeller. Vi regner med, at det bliver superhyggeligt, og vi glæder os til at se en masse af jer.

Vilma er landet

Vilma er nyeste skud på min strikkeopskriftsstamme, og nu er den endelig klar til, at alle jer, der følger med og som måtte være strikkeinteresserede, kan kyle den på pindene derude. Du finder opskriften i min shop her 

Når det kommer til strikkeopskrifter, så kan jeg lide at lave det meste; jeg kan lide det enkle, det komplicerede, hulmønster og farver osv. Mest af alt handler det nok om, at når jeg laver en opskrift, så kører jeg på en ide, jeg har fået, og så bliver jeg høj på den energi som min “åbenbaring” giver mig. Men de gange, hvor jeg virkelig synes det er sjovt, det er, når jeg har fundet en sjov måde at konstruere på – noget, der er lidt anderledes, eller som ikke er set så meget før- og sådan har jeg det med Vilmasweateren. jeg synes den er anderledes og stadig så enkel, at den har sin berettigelse i en hverdagsgarderobe.

Vilma er strikke i 1 tråd Arwetta og 1 tråd Tilia, begge fra Filcolana. Den smule kunstmateriale, der er i Arwettaen, giver lidt ekstra hold og gør, at blusen ikke blive for slasket, synes jeg. Tiliaen tilføjer mest af alt bare det, som mohair og silke jo gør – et eksklusivt og lækkert look.

Jeg har strikket Vilma i to basisfarver, som egner sig til det meste. Jeg synes den sandfarvede er blevet superlækker i sin enkelhed. Tænker at den går godt til kontorlook med en hvid top eller skjorte under. Farverne er Arwetta Sand 971 og Tilia Latte 336.

Den rødbrune er lidt “vildere”, selvom vi vist ikke just kan kalde det neon. Det er to spritnye farver på Filcolanas i forvejen imponerende farverkort. Farverne er Arwetta Red squirrel 352 og Tilia Sienna 350. Da jeg første gang sad med de to farver i hænderne fortrød jeg min bestilling; tænkte at de da ikke passede sammen, fordi den ene var brun og den anden var rød. Men nu var det jo bestilt og så måtte det komme an på en prøve og det endte jo med at blive et vanvittig flot miks, som giver en rigtig flot, dyb rustrød. Så valget er ikke fortrudt. Sådan kan man blive glædeligt overrasket.

Mine opskrifter er aldrig svære, og selvom dette ikke er et begyndeprojekt, så forsøger jeg altid at formulere mig sådan, så også relativt nye strikkere kan være med. Er du “ny til pinds” skal du derfor ikke være bange for at kaste dig over den eller andre af mine opskrifter.

Hvis du er i tvivl, om du er sej nok på pindene til at give dig i kast med Vilma, så er du allerede godt på vej hvis du kan strikke rib (1 ret/1 vrang), strikke glatstrik – dvs. ret på retsiden og vrang på vrangsiden, strikke rundt i glatstrik på rundpind, strikke masker sammen og strikke masker op. Resten bliver forklaret i opskriften.

Jeg har lagt Vilma til intropris ugen ud i shoppen og du kan også se mere til den på Instagram under #vilmasweater

Fra én strikker til en kommende

Engang læste jeg en artikel i et blad med en eller anden kendis- jeg kan ikke huske hvem, men fokus for artiklen var, at vedkommende var besat af at strikke, og at han (!) elskede garn så meget, at han arrangerede det i små stilleben, som han så kunne nyde. Jeg tænke, at han var en freak; hvem fanden arrangerer uld på podier i vindueskarme?

Klip til Thea få år efter, der strikker som en besat, køber garn fordi hun synes, det er pænt og aer de ekstra fine garnnøgler. Pludselig forstod jeg ham, for det er jo præcis sådan, jeg selv har det nu.

Det er 8 år siden, jeg lærte at strikke, og siden da er det som bekendt kun gået én vej – fra begynder til besættelse. Jeg husker de kampe, jeg havde med garnet i starten, selvom jeg nu egentlig bilder mig ind, at jeg havde et talent for det også; jeg er sikker på, at nogen ville have sværere ved at lære det, end jeg havde. Derfra var der ikke andet at gøre end at øve sig. Rigtig meget. Så jeg er selvfølgelig på ingen måde kommet sovende til det, jeg kan i dag. Jeg har haft perioder, hvor jeg har været sur på mit strikketøj (man udvikler jo et lidt forkvaklet forhold til det, man sidder med i hånden aften efter aften), og jeg har haft perioder, hvor jeg ikke har gidet at strikke, men jeg har aldrig haft perioder, hvor jeg har været træt af at strikke, eller hvor jeg har tænkt, at nu måtte jeg finde noget andet at kaste mig over, for nu havde jeg gennemført strik. På den måde er det en fantastisk hobby, som man kan udvikle hele livet og hele tiden lære mere om; der er altid en teknik, man ikke har prøvet før, så man kan blive ved med at avancere, og samtidig kan man komme utrolig langt med meget lidt.

Til jer, der måtte læse med her, som ikke strikker, lyder det selvfølgelig crazy, men så overfør tanken til noget, der betyder noget i dit liv; noget du ville ønske for alle, at de kunne.

Fordi jeg jo synes, at strik er det fedeste i verden og både kan bruges som hobby og survival skill når zombieapokalypsen rammer (man bliver meget populær, når man kan strikke sokker til folk), så er jeg også altid vældig begejstret, når nogen omkring mig melder ud, at de gerne vil lære at strikke, og hvis jeg kan mærke, at de mener det seriøst, så tager jeg bestemt deres ønske alvorligt:

Sådan havde jeg det, da Cecilie spurgte mig, om jeg ikke ville lære hende at strikke. Cecilie og jeg har “mødt hinanden” på Instagram, hvor vi har haft en on going snak og teori-udveksling om ugens afsnit af The Affair på HBO. Cecilies mand har engang passet mine unger, men det gik først op for mig en dag, hvor hun lagde et billede op af ham. Velkommen til lille verden. I dag skal vi så mødes for første gang, og jeg har pakket pinde og garn til hende samt en masse småting, så hun kommer godt fra start. Det er min erfaring, at det godt kan betale sig at investere i lidt af det gode udstyr, når man går igang, så man ikke mister lysten til at strikke, fordi man har arvet en gammel rundpind med stiv wire fra sin farmor og noget akrylgarn, der knirker når man strikker. Det går ikke!

Nu må vi se om jeg formår at give min glæde videre – i starten handler det nemlig ligeså meget om at få etableret en glæde ved at kunne skabe selv og ikke mindst om at holde fast i sin beslutning om at ville lære det, og så fortælle sig selv, at tålmodighed er noget, man lærer undervejs.

LUN er udkommet!

LUN er udkommet!

I går udkom LUN, som er et samarbejde mellem hækledesigner Jeanette Bøgelund Bentzen og mig. Det er min anden bog på et halvt år, og selvom det har trukket tænder ud, så er det det hele værd, når jeg ser hvor fantastisk smuk en bog, vi sammen har lavet.

Jeanette og jeg kender hinanden fra Instagram, hvor vi efter at have skrevet lidt sammen besluttede os for at mødes og snakke om det vi begge to interesserer os for; garn, strik, hækling, kreativitet og skaberliv. Kort tid efter vores første møde, blev Jeanette gravid med sin anden søn, og da jeg også havde et par graviditeter omkring mig, kontaktede jeg Jeanette og foreslog hende, at vi skulle lave en bog med babyopskrifter – både til strik og hækling.

Som sagt så gjort, og et år efter står vi nu med vores fælles baby i hånden: LUN – strik og hækling til mor og baby.

For ja, bogen indeholder også opskrifter til mor fra str. S-XL og i babystørrelse går opskrifterne fra str. præmatur til størrelse 18 måneder. Vi valgte at de for tidligt fødte også skulle have en størrelse i bogen, da det er noget, vi flere gange har hørt efterlyst.

Det første vi gjorde, da vi havde vores etablerende møde omkring bogen, var at tune os ind på den stemning, vi ønskede, der skulle være i bogen. Vi ønskede nemlig begge at lave en bog, der udover at have en masse gode opskrifter, også skulle være en æstetisk smuk oplevelse; en bog man havde lyst til at kigge i, også bare for at få den dér fornemmelse. Den skulle ramme den fornemmelse, man har i de første måneder med et lille barn. Den kaldes populært barselsboblen, men er i virkeligheden en mudret masse af modstridende følelser. En følelse af at være høj på livet og samtidig komplet udmattet, at grine højt det ene øjeblik for derefter at græde i kaffen det næste, at ønske at nogen ville sidde lidt med ens baby, så man lige kunne hvile sig og samtidig slet ikke have lyst til at give den lille klump fra sig. Følelserne man går igennem i disse første måneder er så nuancerede og forskelligartede, så det med rette kan kaldes en rutsjebanetur. Når man kommer ud på den anden side, kan man måske slet ikke huske det. Men det var den fornemmelse vi ønskede at fange; lykke i et tåget skær.

Bogens kreative samarbejde kunne heller ikke være gået bedre – med mig bag kameraet og strikkeopskrifterne og med Jeanette bag skærmen til at sikre det grafiske udtryk og de smukke hækleopskrifter, har vi indfaget præcis den stemning, som vi ønskede, da vi gik igang med bogen.

Vi håber, at I vil tage godt imod den

Bogen kan købes lige her eller i rigtig mange garnbutikker landet over.