Ud og hjem til Sydfrankrig i bil – tips og tricks

Så gik der lige lidt tid, fra jeg lavede et indlæg sidst – vi har holdt ferie, og det har været dejligt, og der har jeg prioriteret ikke at være særligt meget “på”.

Ferien gik til det sydlige Frankrig, hvor vi boede i et lejet hus i Provence sammen med min mands forældre. Vi kørte derned, og i den forbindelse tænkte jeg, at jeg lige ville dele lidt erfaringer fra dette med jer, der måske overvejer, om I tør at begive jer nedover Europa med x-antal unger på bagsædet.

Der er fordele og ulemper ved at vælge bilen som sit transportmiddel frem for fx fly.

Hvad koster det at køre fra Danmark til Sydfrankrig?

Den store åbenlyse fordel er, at det samlet set er billigere at køre, end at flyve, men det er ikke rørende billigt heller – dog bliver det selvfølgelig billigere, hvis du har mange børn at fragte.

Vi har som bekendt 3 børn på 2, 6 og 8 år, og der begynder det at kunne svare sig. På transport til og fra Sydfrankrig har vi brugt omkring 7000 kr. i alt – dette er inklusiv 2 overnatninger på motorvejshotel (1 ud og 1 hjem), benzin, motorvejsafgifter i Frankrig, bro/færge-billetter og forplejning på turen. Skulle vi have fløjet, havde vi været nødt til at leje en bil (en stor en, da der ikke er plads til 3 autostole i en almindelig bil) for at kunne komme fra lufthavnen og de 200 km, der er til huset , vi boede i. Samlet set var det derfor billigere for os at køre.

Man kan sagtens gøre det billigere – man kan vælge at overnatte på (endnu) billigere hoteller; vi gav omkring 1000 kr. pr. overnatning inkl. morgenmad for os alle 5, og vi benyttede både ud og hjem hoteller fra B&B-kæden. Vi overnattede i henholdsvis Göttingen på vej derned og Mannheim på vej hjem. Begge i Tyskland. Man kan jo i stedet vælge at køre igennem og køre om natten også, men det var ikke noget, vi havde lyst til, da vi tænkte, at alle var bedre tjent med en god nattesøvn, og det er hårdt at sidde så længe. Man kan jo vælge billigere motorvejshoteller – dem vi valgte lå inde i byerne, men der findes stadig oldschool “moteller” lige ud til motorvejen; disse er lidt billigere, men der er ikke så mange, som der var engang. Er det varmt i vejret, kan man jo også vælge at tage telt med i bilen og simpelthen booke sig ind på en campingplads i stedet.

Det er klart på overnatningsdelen, at der er store penge at spare – benzinudgifter, bropenge og motorvejsafgifter kan man ikke rigtig stille noget op ved.

Et andet sted, man kan spare er maden. Vi havde mad og snacks med til første del af turen hver vej, men når man kører i 2 hele dage, er det altså svært at lave en madpakke, der er lige så eksotisk på 2. dagen. Derfor er man, medmindre man har en god køletaske, tvunget til at spise på diverse rastepladser mv. på turen. Det er jo ikke der, man skal hente oplevelser til sin gastronomiske mindebog, men det er for det meste til at betale, men man ender alligevel hurtigt med at bruge 1000 kr. på mad hver vej, når alt skal indtages på rastepladser.

Hvor lang tid tager det?

Vi kørte fra vores hus i Holbæk, Vestsjælland, Danmark fredag formiddag klokken 10 og ramte Sydfrankrig lørdag aften kl. 23. Da vi kørte hjem, kørte vi fra Sydfrankrig kl. 9 om morgenen fredag og ramte hjem kl. 21 lørdag. Dvs. vi har brugt 2 hele dage på at fragte os hver vej. Vi havde det dog også sådan, at vi ikke havde travlt, så vi holdt ekstra lange pauser flere steder, så ungerne kunne lege, og så overnattede vi som bekendt også. Hvis du kører igennem uden pauser, så tager det et sted mellem 15-20 timers køretid i alt – alt efter hvor i Danmark, du bor, og hvor meget kø- og vejarbejde, du møder i Tyskland. Vi skulle til Provence, og der er 1800 km derned.

Hvad skal jeg være obs på, når jeg kører til Frankrig?

Man kan jo selvfølgelig bare lade det ske, som det kommer, når man sætter sig bag rattet og sætter gps’en mod Sydeuropa, men her er et par små “tips”:

Det er ikke for sjov det med Tyskland og vejarbejde/kø – der er, på nærmest alle tider af døgnet, vildt mange biler på vejene ned gennem Tyskland. Vi ramte flere køer omkring de store byer; Hamborg, Frankfurt osv. Husk at få tisset dig selv og ungerne af, inden i rammer de store byer 😉 Selvom vi kørte udenfor sæsonen (i starten af september), så var der stadig fuld knald på trafikken, og den kan kun være værre i sommerferie-perioden.

Sørg for at have et betalingskort med chip og have lidt euro-mønter. Ja, chipdillen har ramt landene mod syd, og hvis du ikke har chip på dit kort, kan du ikke betale for at komme på toilettet (i Tyskland skal du betale for alle toiletter) eller bruge deres kaffeautomater på tankstationerne. Der dur kun chipkort eller cold cash. Og nej, det er ikke alle steder at de er særlig hjælpsomme, når du på dit gebrokne skoletysk/fransk forsøger at købe en Snickers og hæve 50 cent oveni, så dit barn kan komme ud på toilettet og deres chip-aflæser ikke virker. Det var en sidehistorie. Vi klarede det, men det er smart lige at have lidt toiletpenge og kaffepenge med kontant også.

Vær opmærksom på, at så snart du kører ind i Frankrig, så er vejene dejligt ryddede for andre trafikanter, men til gengæld er der også væsentligt længere mellem rastepladserne og endnu længere mellem rastepladser hvor du også kan købe mad. I Tyskland er der rastepladser über alles, men i Frankrig kan man sagtens skulle køre 30+ minutter, før man rammer den næste. Igen – det er ikke et problem for de fleste voksne, men hvis man er lille og skal tisse, så er det med andre ord godt at få gjort, når muligheden er der. Til gengæld er der dog den smarte service, at der på skiltene står, hvor langt der er til næste rasteplads. Så kan man lige regne på, om man kan holde sig de næste 53 km. Og så er toiletterne gratis. Men standarden også nogle gange derefter 😉

Som I kan fornemme handler alle tipsne om, hvordan man kan få tisset, og det er jo ikke fordi, jeg hele turen har siddet og funderet over det – det er jo bare en meet lavpraktisk ting, som man skal kunne komme til.

Derudover; Sørg for gode lydbøger, malebøger osv. Selvfølgelig er der også en ipad osv. som mulighed, men vores mellemste bliver meget hurtigt køresyg, og så kan man ikke sidde og se på skærm, og der er lydbøgerne altså guld værd.

Er det de få sparede kroner værd?

Spørgsmålet er så, om det er de 3000 kr. vi måske har sparet på dette hyr værd. Jeg vil sige både og. Det er nemt at pakke i sin bil og sætte sig ind og lade den fragte dig, og selvom det er hårdt at køre 2 hele dage, så var det også hyggeligt og en måde at være sammen på. Man får udover destinationslandet også set Tyskland (eller andre lande, man nu kører igennem) og kan, hvis man har tid og lyst, jo vælge at lave kulturelle pitstops undervejs, hvis der er noget, man gerne vil se. Vi fik mange gode snakke om landene, grænser, landskaber og folk, da vi kørte – tanker, der jo blev sat igang af, at vi kunne se det ændre sig omkring os, og tanker vi ikke ville have haft, hvis man var steget ind i en flyver i 15 grader København og steget ud igen i 30 graders Nice.

Derudover er der jo noget klimanoget med de der flyvemaskiner 😉 Men ser man bort fra den del, så synes jeg stadig, at der er noget hyggeligt ved bilferie, og med det antal børn vi efterhånden har raget til os, så er det nok vores ferieform de næste mange år.

Planlægning af feriestrik

Vi skal på ferie! Lige om lidt sætter vi os ind i bilen, hele mit rodeo, og kører tværs gennem Europa, helt ned til Sydfrankrig.

Jeg glæder mig så uendeligt meget. Jeg har ikke været på “rigtig ferie” (hvad det så end er) i 3 år. Og ja, jeg er med på, at det lyder forkælet, når andre aldrig eller endnu sjældnere kommer på ferie. Men jeg savner bare virkelig at være væk med min familie. Vi har i de sidste knap 2 år ikke set nok til hinanden, da min mand har haft et job, der gjorde, at han var meget væk. Arbejdede eftermiddage og aftener, weekender, ferie, helligdage. Så jeg var meget alene med turbotrioen, og der manglede altså bare en. Både den ekstra voksne, der lige kunne kigge efter ungerne, mens den anden fik kørt med ting på genbrugen eller fik fikset ugens indkøb osv., men især den ekstra voksne, der lige kunne læse en bog, kigge på skoleopgaver og ligge og putte. Der er mange familier, der arbejder sådan, og får det til at fungere, men det kunne mærkes på alle, at de savnede deres far, og det var svært for en familie som vores at finde ud af at arbejde så adskilt. Vi kan bedst lide at ligge i en stor bunke sammen det meste af tiden, og vores børn er af samme grund nogle små flokdyr, der allerhelst vil have, at vi allesammen er hjemme. Sådan har de fleste børn det jo i virkeligheden nok, men mine rødder siger det i hvert fald. Nu er vi samlet igen, og min mand er tilbage i et “almindeligt” 8-16-job, og det er dejligt for os alle. Den knude af, ja lad os kalde en spade for en spade, stress, jeg har haft lige midt i maven det første halvår af 2018, løsnes lidt for lidt. Jeg er stadig ret forvirret i mit hoved. Det er vist mest noget, jeg selv lægger mærke til, men når man normalt har været relativt hurtig i hovedet, så er det mærkeligt at opleve det gå i dvale, som det gjorde i foråret. Nu er der omløb deroppe igen, og jeg glæder mig til at komme på ferie, uden at have “brug for det”, som jeg havde, da jeg gik på sommerferie. Glæder mig til at se Kajsa, den yngste, indtage pool og is og feriestemning. Glæder mig til at se drengene bade og være sammen og længe oppe. Glæder mig til at være fysisk langt væk fra hverdag og vasketøj og “burde”. Det bliver dejligt.

Det største issue er selvfølgelig, hvad skal jeg strikke – både på vejen frem og tilbage; som immervæk byder på mange timer i bil. Men ikke mindst dernede. Der er en masse babyer på vej omkring mig, så de skal jo nok have lidt, men når det er af pindene, så har jeg bestilt garn til en herresweater, så den regner jeg med bliver “Hovedværket” i de godt 10 dage, ferien varer.

Den skal strikkes i Peruvian Highland Wool fra Filcolana– den kvalitet er, ud over at være virkelig dejlig at strikke med og ikke mindst have på, også fantastisk, da den har et kæmpe farvekort. Og det er altså noget, der er værd at tage med, når man som jeg laver opskrifter, der skal kunne strikkes af folk med mange forskellige typer smag. Så jeg bliver altid glad, når en garnkvalitet har mange farver.

Selv har jeg bestilt garnet hjem i brun – Jeg synes brun er en virkelig lækker farve til mænd (især min egen); ikke så hård som sort eller “kedelig” som grå og marine (som jo også er pænt), men sådan lidt luksuslækker. Han har selv nogle ideer til, hvordan han kunne tænke sig, at trøjen skal være, og jeg håber at vi kan finde en fælles vej, hvor han får det han ønsker og jeg samtidig kan lave en opskrift med lækre detaljer. 

Efterårets projekter

Efteråret banker så småt på – og jeg må indrømme, at jeg er begyndt at glæde mig. Jeg er nok også generelt mest til overgangsvejr; den hedebølge, vi har haft i sommeren her har væet dejlig, mens man havde ferie – vi har været på stranden flere gange i år end nogensinde før tror jeg. Det har været skønt og let, men også for varmt at vende tilbage til hverdagen i.

Nu er vejret mere omskifteligt, og det passer mig godt; tid til indendørs sysler, hygge osv. Jaja, mind mig lige om det, når vi skriver februar og udsigten til forår og varme er uendeligt langt væk. Men lige nu; der glæder jeg mig til efteråret rigtig rusker. Ikke mindst fordi min store passion jo om noget er en indendørssyssel; strik egner sig nu engang bedst i en lænestol med en kop kaffe til. Og så er det jo nemt at glæde sig til efterår, når jeg lige om lidt har ferie igen og drager sydpå. Havde jeg ikke haft udsigt til en forsinket sommerferie om under tre uger, ville jeg måske være knap så kæphøj.

Jeg har flere projekter i støbeskeen i forbindelse med dette efterår. For det første kommer der i hvert fald omkring 5 nye opskrifter – alt fra huer til trøjer. Indtil videre er der kun planlagt i str. egostrik, men hvem ved; det kan være at en børneopskrift også sniger sig ind. Opskrifter på indtil videre 2 huer ligger allerede klar og venter på udgivelse, og ellers er der gang i lækre ting hos testere og opstrikkere. Jeg arbejder normalt ikke kollektionspræget, men mere hvad jeg lige nu og her har lyst til. Sådan bliver det også i år, men da der er en del nye opskrifter på vej, kan de nok ikke undgå at have fælles tråde (ha, get it?!).

Efteråret betyder også Knitwork i København. Det er i weekenden 21.-23. september, og der har jeg en stand sammen med Jeanette Bøgelund. Omdrejningspunktet for standen er selvfølgelig vores nye bog LUN, som vi glæder os til at vise frem. Man vil kunne købe bog og se modeller. Derudover vil jeg selvfølgelig have min Ingen strikkedarer-bog med samt en masse løsopskrifter og modeller. Vi regner med, at det bliver superhyggeligt, og vi glæder os til at se en masse af jer.

Mellemmand og første skoledag

I går startede vores mellemste i skole. Første skoledag. For barn nummer 2 – det synes min “mor-tids-forståelse” næsten er endnu vildere end med nummer 1.

Han har gået i førskole eller før-sfo, eller hvad de nu kalder det rundt omkring, siden maj, så på den måde er 1. skoledag jo ikke lige så skelsættende, som det var engang. Og heldigvis da for det – det der med, at første skoledag skal være en stor dag, er jeg helt med på, men for begge vores skolebørn har det været fint med en periode der lå mellem børnehaveliv og skoleliv til lige at finde sig selv og lære de nye kammerater og omgivelser at kende. Så det er jeg glad for eksisterer på drengenes skole. Drengenes skole er en lille skole, og fritidsordning og skole ligger i de samme lokaler – det har også betydet, at de fik deres klasselokale ved siden af de eksisterende klasser, allerede da de startede i maj, og da der kun er 1 spor, så blev det meget naturligt bare den nye 0. klasse for de andre allerede der.

Derfor har vi forsøgt at gøre noget særligt ud af den første skoledag på en anden måde. Fx ved at han først “fik lov” til at have sin skoletaske og penalhus med i går og ved at tage (nogenlunde) pænt tøj på og sørge for lækker eftermiddagsmad og besøg af bedsteforældre til børnevalgt menu om aftenen. Traditionen tro skal vi også høre “Første skoledag” med Hr. Skæg meget højt i bilen, og mens storebror skrålede med bagi, så sad ham, der faktisk havde første-første-skoeldag og kiggede tænksomt ud af vinduet. Og så fik jeg lidt i mit morøje. For det ER jo først rigtig skole fra nu af, så dagen i sig selv er jo stor. Og al den opmærksomhed, der fulgte med det, fordøjer han bedst helt stille inde i sig selv.

Særligt med ham vores mellemmand er vi ret opmærksomme på, at få markeret hans store dage også. Med kun 2 år op til storebror er det jo ikke længe siden, at vi stod og havde 1. skoledag med ham også, og som lillebror kan man derfor hurtigt ende lidt i slipstrømmen, når “vi” nu har prøvet det før. Han er helt anderledes end storebror, og bryder sig meget lidt om at være i centrum (hvilket bliver et problem for ham, når han nu har erklæret, at han skal være rockkstjerne), men det betyder jo ikke, at dagene ikke betyder noget for ham.

Da han havde første dag i sfo i maj, lignede han én der skulle kaste op det meste af dagen. Nervøs og genert og ubehageligt til mode. Det gentog sig igen i går –  på trods af at han kendte vennerne, omgivelserne og lærerne og alt var det samme; Intet var det samme. Det er ikke så meget omstændighederne som opmærksomheden, han virkelig ikke bryder sig om. Han kan også godt finde på at gemme sig under et bord til sin egen fødselsdag. Derfor er det også ret grænseoverskridende, når skolelederen nævner ens navn blandt de nye elever, og man skal tage imod en rose fra en af de store børn, og man skal kaste lidt jord på et nyplantet træ og så skal man også huske hvornår man skal hentes og hvor man har lagt sine fodboldkort.

Men han kom igennem det, og så snart læreren sagde, at nu måtte de godt sige farvel til deres forældre og løbe ud og lege, så sprang han glad og fro ud på legepladsen og var ham, vi kender igen. Vi kender også ham den anden, og ham er der også plads til.

Han kom hjem fra dagen og var glad og stolt. På den der måde, hvor han kigger lidt genert væk, når man spørger ind. Nu er han skoledreng – og det er altså lidt vildt, at man nu har to af dem. De bedste to.

Lydbogsanbefalinger til børn

Nu er vi jo ude på den anden side af sommerferien og dermed også, for de flestes vedkommende, ude på den anden side af timelange bilture med utålmodige børn på bagsædet. Hos os hører vi ofte lydbøger, når turen varer mere end 20 minutters tid. Særligt vores mellemste lider frygteligt af transportsyge, så for ham er en evt. iPad eller Anders And-blade ikke en mulighed, når den står på langfart. Men så er det godt, at der findes lydbøger. Da vi snart skal på ferie igen, er jeg allerede nu igang med at undersøge, hvad vi skal høre, når turen går ned gennem Europa om under 1 måned (yay!), men indtil da, vil jeg gerne dele, hvilke gode lytte-oplevelser vi har haft sommeren over.

Som jeg tidligere har skrevet et indlæg om, så har jeg genvundet lidt læselyst ved at få Mofibo. Vi har “gennemført” E-reolen, når det kommer til (det begrænsede) udvalg af gode lydbøger til børn. Men på Mofibo ligger der rigtig mange lydbøger. Også her synes jeg dog efterhånden, at vi er ved at have været igennem det, der umiddelbart falder i røddernes smag, men netop derfor kan vi også nu præsentere en kvalificeret liste over gode 5 lydbøger på Mofibo, som er blevet lyttet og fundet gode – I tilfældig rækkefølge:

  1. Sebastian Klein: Verdens 100 farligste dyr. Mine unger elsker dyr, og de elsker Sebastian Klein – med andre ord er de nok, som børn er flest. Her er lydbogen læst op af the man himself. Den er sjov at lytte med på som voksen også, og man får en del halvdrabelige historier omkring de gange, mennesker er kommet for tæt på alt fra en hest til en løve. Det gode ved, at der er så mange små fortællinger i, er, at man også kan høre den på kortere ture, uden at skulle huske “hvor kom vi nu fra”, og den er også god som godnat-historie: “I kan høre 3 dyr, og så er det sengetid”. Vi har hørt lydbogen et par gange efterhånden og har både denne og de 3 andre bøger i serien fysisk også – dyrefacts bliver man aldrig træt af.
  2. Jacob Riising: De 100 sejeste mennesker i verden. Alle de samme argumenter som ovenstående. Her er det også Jacob Riising selv, der har indlæst med vanlig komisk timing og pædagogisk ukorrekte kommentarer – vi er vilde med det herhjemme. Her er fortalt om 100 mennesker, der har sat hver deres lille aftryk på verden. Alt fra Amelia Earhart til Elvis. Ungerne jubler selvfølgelig når der bliver fortalt om Messi eller Michael Jackson – genkendelsens glæde er jo altid stor, men de lytter også interessede når det handler om Mozart, Einstein, da Vinci eller Muhammad Ali eller mange af de andre personer, der bliver fortalt om. Også denne bog har vi nu hørt et par gange, og den har givet anledning til en masse gode snakke om opfindelser, visioner, gamle dage og livsvilkår. Karma Boy af Jacob Riising ligger også på Mofibo, og er bestemt også et lyt værd.
  3. Morte Dürr: En lort med tusind ben. Her er vi ovre i historiegenren. En fortælling om et umage vennepar og deres kamp mod bøllerne i skolen og for at få den søde pige osv. Ungerne og os voksne grinede højt flere gange undervejs og hørte efterfølgende alle historier af Morten Dürr på Mofibo – ikke alle var til ungernes alder, så dem måtte vi stoppe, men denne her faldt i god jord, og ungerne har efterfølgende efterlyst en historie a la den.
  4. Mette Finderup: Lasse-Leif-bøgerne. Ja, Lasse-Leif, ham har flere af jer sikkert stående hjemme på hylden, hvis I har små børn. Der ligger omkring 10 korte lydbøger med Lasse-Leif og hans wingman Luske-Lise på Mofibo, og selvom de handler om en dreng, der er noget yngre end vores drenge, så synes de stadig- at det er hyggeligt og sjovt, og det er det også. I det her tilfælde griner den mindste på 2,5 år også med på fortællingerne.
  5. Kim Fupz Aakeson: Sallies historier. Ja, det er jo virkelig en moderne børneklassiker, men det gør den ikke mindre god – med Peter Frödin bag oplæserrroret er der virkelig lagt op til mange grin, og det kommer der. Vi har hørt den et utal af gange. Til dem der ikke måtte kende til den, så er det en samling af gakkede historier om alt fra hvorfor vi prutter til historien om en mand der bytter plads med sin hund.

Har I nogen lydbogsanbefalinger?

Sommerens lydbogslus <3